Goodie

Peber Salt. Født 13. Juli 2021
Navn på stambog: Chinon's Jaqueline Bisset

Temperament

Goodie har et skønt temperament. Hun er meget venlig, imødekommende og logrende. Hun er lyttende, lærevillig og legesyg. Hun er god til at omgås andre hunde og meget positiv overfor alle mennesker.

Afstamning

Goodie kommer fra Kennel Chinon, der er kendt for godt temperament og flot eksteriør. 

Vi planlægger at bruge Goodie i vores opdræt sidst i 2023.

Sundhed


Goodie er øjenlyst og gen-testet fri for de arvelige sygdomme, som Dansk Kennelklub og Dværgschnauzerklubben anbefaler at teste for.


Gentest for arvelige sygdomme

MAC (dødelig hundesygdom): FRI
PRA-B (øjensygdom ): FRI

Klinisk øjenundersøgelse

Ingen anmærkninger

Goodie ved stranden

Goodie til træning

Goodie derhjemme

Goodie har været på udstilling


UDSTILLING D. 9/10-22
DOMMER: ALLAN CHRISTENSEN

KRITIK
14 måneder gammel, feminin tæve,af korrekt størrelse, næsten kvadratisk, velansatte lidt luftige ører, smukke mørke øjne, langstrakt hoved med fladt skalleparti, velmarkeret underkæbe, herlig skæg og busket øjenbryn, et noget tæt saksebid, smuk tør stram hals, velmarkeret manke, tør og stram overlinie, korrekt kryds og hale, gode brystforhold med velmarkeret forbryst, velvinklet for som bag, står korrekt lige for som bag, tilpas stærke knogler, prima temperament, lukkede kattepoter, tæt og strid pels, med korrekt underuld, prima temperament, bevæger sig effektivt og jordvindende.

BEDØMMELSE:
EXCELLENT

Bedømmelsesskalaen til udstilling:

EXCELLENT (fortrinlig) tildeles en hund, som kommer meget tæt på den ideelle standard for racen, som fremvises i fortrinlig kondition,
har et harmonisk, velafbalanceret temperament og er af høj klasse. Hundens fremragende racemæssige egenskaber tillader, at ubetydelige fejl kan ignoreres. Hunden skal have tydeligt kønspræg.


VERY GOOD (meget god) tildeles en hund, som besidder sin races typiske træk, som har velafbalancerede proportioner og er i god kondition. Mindre fejl kan tolereres, men ingen væsentlige anatomiske fejl. Denne præmiering kan kun gives til hunde af høj kvalitet.

GOOD (god) tildeles en hund, som er racetypisk, og hvis fortrin opvejer fejlene, således at hunden kan siges at være en god repræsentant for sin race.

SUFFICIENT (tilstrækkelig) tildeles en hund, som svarer til racens standard, men som ikke besidder de generelt ønskede karaktertræk,
eller hvis fysiske tilstand er mangelfuld.

CANNOT BE JUDGED (kan ikke bedømmes) betegner, at dommeren
ikke kan afgøre, hvilken præmiegrad hunden fortjener.

DISQUALIFIED er en diskvalificerende betegnelse og gives til hunde, som har anatomiske, typologiske eller psykiske fejl.