Det kræver god plads og kreativitet at have et opdræt. Hvalpene flytter ud i vores forgang hvorfra de kan lukkes direkte udenfor i haven, så de kan lære at besørge udendørs. De bruger også meget tid i vores bryggers, hvor der er god plads og de er sammen med de voksne hunde.
I bryggerset har hvalpene mange aktivitetsting, hvor de fx kan lære at gå på forskelligt underlag, være på
gyngende grund og vænne sig til forskellige lyde som vaskemaskine og tørretumbler.
Hvalpene bliver vænnet til at blive håndteret på bordet og få vasket poter mv. Se video